Plankeborde er et ideelt spisebord til børnefamilien

brug for et godt spisebord

I alle hjem er der brug for et godt spisebord, som kan rumme hele familien. Når familien skal samles om morgenmaden inden skole og arbejde, eller til aftensmaden efter en lang dag, er det vigtigt med et fælles bord at mødes om. Spisebordet er det ideelle samlingspunkt, og er genstand for mange kvalitetstimer i moderne familier med en travl hverdag. Når du skal ud og investere i et bord, bør du derfor grundigt overveje, hvilke behov i hverdagen bordet skal opfylde. Er i en stor familie med mange børn, bør der være plads til leg og fælles madlavning. Når børnene får legekammerater på besøg, er det også vigtigt, at der er altid er en ekstra stol til gæsten. 

Lange plankeborde er meget populære til at opfylde disse behov. Disse borde kan give plads til masser af ekstra venner og familie til aftensmaden, men er også dekorerende i sig selv. Hvis du leder efter et stort bord skal du således være opmærksom på, at det både fysisk og visuelt fylder meget i rummet. Derfor kan du med fordel vælge et bord, som også pynter i hjemmet. Plankebordene er ofte håndlavede, og har derfor et unikt udseende med hver deres egne nuancer og mønstre. De er også meget solide, og kan derfor holde til både ridser og pletter, som ofte forekommer når der sidder børn ved bordet. Denne type spisebord kan holde i mange år uden at miste sin charme, og giver masser af varme og stil til hjemmet. 

Vælg et lille spisebord til storbyfamilien 

Det er dog ikke alle, som har mulighed for at få plads til et stort bord. Bor du inde i storbyen i en mindre lejlighed, er rummene typisk en del mindre. Du kan derfor ofte opleve, at du skal gennemtænke dit valg af møbler en ekstra gang, før du køber. Hvis du bor med din kæreste og et mindre barn, kan det være fint at have et lille spisebord ude i køkkenet, hvor I alle 3 kan være. Køkkener i storbyens lejligheder har tendens til at være meget små, og det kan derfor være rigtig smart med et simpelt lille bord. Men det er stadig vigtigt at kunne invitere venner og familie over på en god middag, og derfor finder de fleste ofte en ekstra løsning. 

Mange finder nemlig et pænt spisebord med udtræk. Når de ekstra bordplader er foldet sammen, kan bordet sagtens være i selv den mindste lejlighed. Får du gæster på besøg, kan du blot folde bordpladerne ud, så bordet kun midlertidigt fylder for meget. Denne type af bord fås ofte i flotte materialer af eg, som giver bordet en fin overflade. På den måde kan du både bruge bordet til hverdag, men også have plads til masser af gæster i løbet af weekenden. Det er således muligt at finde et spisebord til hver en smag, og som opfylder alle dine behov, uanset hvor meget plads du har i hjemmet.